Tybjerggård

Hovedbygningen er, som den ser ud i dag opført af Thyge Rothe 1763. Der er dog i murværket rester af ældre mure og i kældrene hvælvinger fra 1400'tallet. Stilen er rokokko.

ccccccccccccccccccccc


Tybjerggård
1300-1322	Jens Sjællandsfar kan have været ejer af gården. I hvert fald træffes hans datter Margrethe Jensdatter Sjællandsfar som den første kendte ejer 1325. Hun var enke efter Henrik Albertsen Eberstein.
1327-1360	Datteren Cecilie Henriksdatter Eberstein arver gården efter sin mor. Hun er gift med sin fætter Peder Ludvigsen Eberstein.
1360-1382	Ægtemanden og fætteren Peder Ludvigsen Eberstein overtager godset.
1382-1397	Gården kommer uvist hvordan i ridder Peder Basses besiddelse.
1397-1408	Broderen Tyge Basse er den næste ejer.
1408-1446	Ridder og rigsråd Sten Tygesen Basse arvede, men døde barnløs.
1446-1448	Søsteren Sophie Basse arvede Tybjerg. Hun var gift med Peder Olufsen Godov.
1459-1469	Peder Olufsen Godov styrer gården.
1469-1479	Sønnen Anders Pedersen Godov arver, men den anden søn Oluf Pedersen Godov har også en part i gården. De er i strid om ejerskabet og skriver sig begge til Tybjerggård.
1479-1485	Anders Pedersens søn Sten Andersen Godov overtog stridighederne med onklen. Der skiftedes efter ham 1486 og først da også efter hans far.
1485-1496	Det hele ender hos søsteren Cecilie Andersdatter Godov gift med væbneren Poul Henriksen (Fikkesen). Deres datter Margrethe Poulsdatter bringer ved giftermål 1496 en del af gården til sin ægtemand Jacob Andersen Bjørn.
1496-1525	Jacob Andersen Bjørn drev en part af gården til sin død 1525. Hustruen Margrethe overlevede ham og opkøbte nogle af de udestående parter.
1525-1578	Datteren Dorthe Bjørn arvede gården. Hun var gift med Oluf Hak og senere med Oluf Glob, men begge ægteskaber var barnløse.
1578-1581	Det blev derfor en slægtning til Dorthe Bjørn, rigsråden Bjørn Kaas, der arvede Tybjerggård. Det meste af hans gods lå i Jylland, så det var begrænset, hvad han gjorde ud af Tybjerg.
1581-1596	Sønnen Gabriel Kaas arvede og var mere sjællænder end jyde. Det endte dog med, at han mageskiftede godset for køberens hustrus gods Torsø i Skåne.
1596-1624	Ny ejer var Frederik Quitzow til Sandager, Qvitzowholm & Harmark gift med Pernille Ottesdatter Rud. I dette ægteskab har Frederik Quitzow ingen børn, så Tybjerggård går til en datter af Pernille Ottesdatter Ruds søster.
1624-1655	Det var Pernille Andersdatter Banner gift med Esge Krafse . De havde ingen børn, så gården blev arvet af Pernille Banners broders sønner Niels, Preben, Eiler; Everrt og Erik.
1655-1672	Den ene af brødrene, Erik Banner, købte de øvrige ud for til slut at sælge det hele.
1672-1678	Køber var Ulrik Frederik Gyldenløve som overlod godset til kronen som en del af betalingen til kronen for Tønsberg, da han oprettede grevskabet Aurvig.
1678	Kronen solgte allerede samme år godset.
1678-1689	Køber var overkammerjunker Adam Levin von Knuth, som oven i løbet fik godset anerkendt som adelig sædegård. Det endte med, at han solgte godset tilbage til kronen.
1689	Kronen gav 21.668 rdl. for de 332. tdr. hartkorn, den købte. Og solgte straks godset videre.
1689-1708	Ny ejer blev Margrethe Wilders, der var enke efter Friedrich Werdelmann, som kronen skyldte penge. Hun opførte en ny østfløj i hovedbygningen. Hun lod sin søsters datter arve Tybjerg.
1708-1724	Søsterdatteren var Anne Margrethe Heinen. Hendes sidste mand, oberst Georg Frederik Lepel overtog gården, da hun døde 1717. Han solgte gården 1724.
1724-1735	Køber var major Frederik von der Maase. Da han døde 1728 overtog enken Conradine Sophie Rostgaard godset for 1728 at sælge det (og gifte sig med godsets tidligere huslærer Oluf Bruun).
1735-1763	Køber var major Peter West, som ændrede driftsformen ved at nedlægge trevangsbruget og udvide husdyrholdet. Han endte dog med at sælge godset.
1763-1792	Ny ejer var Tyge Rothe, der opførte den nye hovedbygning det år, han overtog godset. Han døde 1795, men solgte nogle år før gården til sin søn for 72.000 rdl.
1792-1795	Sønnen Andreas Bjørn Rothe, som senere blev gehejmekonferensråd, solgte godset.
1795-1798	Køber var dr. med. Tycho Bræstrup, som gav 114.500 rdl. for godset. Han kunne dog ikke lægge pengene på bordet, så hans kautionist regimentskvartermester Henrik Gregorius Lund overtog den. Han solgte den for 102.000 rdl.
1798-1804	Køber var stiftsamtmand og kammerherre Christoffer Schøller Bülow, der fornyede avlsbygningerne og omlagde haven fra fransk til engelsk stil. Han solgte godset efter nogle år.
1804-1835	Den nye ejer var major Jacob Johansen de Neergaard, som gav 135.000 rdl. for godset. Han døde 1833, og hans enke Sophie Magdalene Dinesen drev godset videre, indtil hun 1835 giftede sig med enkemanden efter hendes mands søster.
1835-1854	Det var generalløjtnant Peter Frederik Steinmann, som drev gården, til han døde.
1854-1866	Sophie Magdalene Dinesen overtog påny driften, indtil hun døde.
1866-1894	Steinmanns søn, der også hed Peter Frederik Steinmann, overtog godset, og drev det til sin død. Han lod hovedbygningen restaurere og opførte flere avlsbygninger.
1894-1910	Sønnen kammerherre og oberstløjtnant Peter Frederik Steinmann arvede godset.
1910-1957	Arving var Det Steinmannske Legat, som overlod gården til Peter Frederik Steinmanns enke, til hun døde 1952.
1957-2001	Herlufsholm Skole Og Gods overtog nogle år herefter godset.
2001-	Tybjerggård blev til slut frasolgt til Bent Jeppesen.